For et par uger siden tog jeg endelig beslutningen om at ophøre med at sponsere børn gennem Den Danske Hjælpefond.
Efter Egons overdragelse af fonden, så har det tilsyneladende slet ikke fungeret i fonden. Jeg valgte derfor at opsige sponsorat af Chandu og bede om, at pengene indbetalt til Vikas sidste år i stedet blev overført til Chandu. På den måde kunne der dækkes et beløb indtil en ny sponsor blev fundet.
Der gik ikke mange timer førend jeg blev ringet op vedr. min opsigelse. Angiveligt skulle der nu være ved at komme styr på tingene! Der var blevet udskiftet i ledelsen (igen?). Det havde åbenbart vist sig at være et meget stort arbejde at overtage efter Egon, så derfor havde overtagelsen ikke kørt så hurtigt. Jeg spurgte til de nye vedtægter og fik en forklaring om, at de ikke havde nogen særlig betydning for sponsorer eller børn. Vedtægterne blev da også ‘solgt’ godt og som en ‘modernisering’ af fondens vedtægter. Ja, der er vel ingen, der ønsker at være gammeldags!
Jeg undrer mig derfor over, at af al det arbejde, der er at lave i fonden (og jeg ved godt, at der er virkelig meget), så vælger man at opprioritere moderne sprogbrug i vedtægterne – fremfor at lave nye tiltag for sponsorbørnene, skolerne eller sponsorerne (f.eks. onlineshop, blog, nyhedsbreve m.v.). Men igen – det har man måske også gjort? Det er vanskeligt at vide, da informationsniveauet til sponsorerne i hvert fald ikke er noget, der er gjort ret meget ud af. Jeg sad tilbage med en følelse af, at der var ‘gået advokat’ i fonden i stedet for Egons store hjerte overfor børnene og venlighed over sponsorerne.
Derfor ønsker jeg ikke kun held og lykke til Chandu – men også til Den Danske Hjælpefond. Jeg tror, at de får mere brug for det.
P.S. Jeg har i øvrigt ikke hørt mere fra fonden – ej heller modtaget en bekræftelse på min mail om opsigelse eller et regnskab over mine indbetalinger.
