Blog Image

DanSponsor

Om bloggen

Støtter du et fadderbarn i den tredje verden? Eller tænker du på at få et sponsorbarn? Mit mål med bloggen er, at dele mine oplevelser og viden med kommende, nye samt erfarne faddere og sponsorer. Her uddeles tanker, erfaringer og gode råd, omkring det at have et sponsorbarn samt mine egne erfaringer med de forskellige hjælpeorganisationer m.v. Måske får du lyst til at hjælpe et barn eller en familie til en bedre fremtid.

32 pakker bind færdig

Girls only Posted on Mon, October 29, 2012 17:18:11

Selvom jeg synes, at jeg har arbejdet virkelig hårdt og syet og syet og hamret trykknapper i, så bliver jeg alligevel lidt nede over, hvor lille et resultat, det blev: 32 pakker færdige bind.

Jeg var heldig at købe noget bomuldsflonel på tilbud hos se-min-kjole. 30 kr. pr. meter og 140 cm bredt! Dvs. dobbelt så mange bind til samme pris!

Det er bestemt ingen ulempe, at der er farve og mønster på stoffet. Det vil hjælpe til at camouflere de pletter, der let bliver på trods af omhyggelig vask.

Der blev syet en del klude til de bind, der skal samles af en base og en klud.

Og der blev foldet og foldet…

Til slut blev der samlet nogle sæt med bind.

Hver pakke består denne gang af:

1 stofpose med følgende dele:

1 stk. alt-i-et-bind i plastikpose

1 stk. samlet base med 1 klud i plastikpose

3 stk. klude i plastikpose

1 brugsvejledning med tegning

samt en lille hilsen.

Med tanke på det brev (læs det her), som jeg modtog tidligere idag, så er det jo bare en dråbe i havet.

Suk….Der er lang vej endnu, hvis man virkelig skal gøre en forskel……



Links til information om menstruation og pupertet

Girls only Posted on Mon, October 29, 2012 17:06:36

Der må være nogle organisationer der har pjecer eller let tilgængelig information om pupertet og menstruation. Efter søgning på nettet har jeg fundet nogle hjemmesider med informationer:

http://www.wsscc.org/sites/default/files/publications/sommer_unicef_growthandchanges_eng__kishuaheli_2009.pdf

det er en helt fantastisk minibog som også fås på andre sprog her : http://www.growandknow.org/books.html

og lidt skjult findes der også disse link til fremtidige bøger :

http://www.growandknow.org/future_expansion.html som faktisk også på nuværende tidspunkt er i en færdig udgave til download. Gode pjecer!

http://www.fpa.org.uk/resources/downloads

og specielt denne publikation : http://www.fpa.org.uk/sites/default/files/periods-non-printing.pdf

http://collections.infocollections.org/ukedu/uk/d/Jh1436e/1.html

eller som pdf-fil til download her : http://www.familycareintl.org/en/resources/publications/16



Ingen viden om menstruation

Girls only Posted on Mon, October 29, 2012 16:43:15

Jeg har i et par uger brugt så meget som muligt af min tid og mit overskud på at sy hygiejnebind/pads til pigerne i Uganda. Da jeg selv betaler alle materialerne, så er det en lidt bekostelig affære. Mine begrænsede midler skal gerne hjælpe så mange som muligt og samtidig tage hensyn til, hvad der kan hjælpe pigerne bedst. Derfor har jeg skrevet sammen med min kontakt i Uganda for at høre, om der kunne laves en undersøgelse af, hvad pigerne bedst kunne bruge. Jeg havde i tankerne, at jeg ville medsende et spørgeskema sammen med bindene og så tage svarene med i betragtning, når jeg syede bind fremover.

Min kontaktperson er en mand og det er i det hele taget meget vanskeligt at tale om menstruation og ‘girl stuff’ i Uganda – men det er helt uhørt, at en mand taler om det! Så jeg var meget positivt overrasket over, at jeg forholdsvis hurtigt (lynhurtigt efter afrikanske standarder) fik en mail med et foto af en masse teenagepiger og en kvindelig klasselærer. Denne klasselærer havde kaldt alle skolens piger over 13 år sammen og talt med dem om menstruation og deres udfordringer i den forbindelse.

Jeg fik et foto af det håndskrevne resume af samtalerne:

“Problems girls get or face during their menstruation period (challenges)

– lack of parental advice about menstruation period hence feeling small in her class when it happens to her.

– using any type of cloth they get in that period som can be good others of poor quality.

– Lack of parental care during that period about personal hygiene like giving them essential materials.

– lack of coloured knickers

-being ashamed of blood when it passes through clothings e.g. their uniforms

-pains in stomach

-feeling fever

-lack of basins and improved bathrooms at school

-lack of free physical exercises due to using local sanitary pads hence not being proud of them selves

Types of sanitary pads:

-they don’t know the type of pads they can use because they improvise using their own clothings by tearing them to get pieces.”

På dansk :

“Problemer piger får eller står overfor under deres menstruations periode (udfordringer)

– Mangel på forældrenes råd om menstruation periode betyder, at pigen føler sig lille i hendes klasse, når det sker for hende.

– de klarer blødningen ved hjælp af enhver form for stof/klæde/klude de får i denne periode, nogle bind kan være gode andre af dårlig kvalitet.

– Mangel på information fra forældrene om menstruation og om personlig hygiejne ligesom forældrene ikke giver give dem materialer til at klare blødningen.

– Mangel på farvede trusser

– at skamme sig over blod, når de bløder igennem tøjet f.eks deres uniformer

– smerter/kramper i maven

– følelse af feber

– manglende bassiner (vaske/vand) og forbedrede badeværelser i skolen

– mangel af frie fysiske øvelser på grund af ved hjælp af lokale hygiejnebind derfor ikke være stolte af dem selv

Typer af hygiejnebind:

– de ved ikke, hvilken type bind, de kan bruge, fordi de improvisere ved at rive strimler af deres klæder/tøj.”

Det er tydeligt, at uddelingen af bind ikke kan stå alene. Der må også noget information til!