Blog Image

DanSponsor

Om bloggen

Støtter du et fadderbarn i den tredje verden? Eller tænker du på at få et sponsorbarn? Mit mål med bloggen er, at dele mine oplevelser og viden med kommende, nye samt erfarne faddere og sponsorer. Her uddeles tanker, erfaringer og gode råd, omkring det at have et sponsorbarn samt mine egne erfaringer med de forskellige hjælpeorganisationer m.v. Måske får du lyst til at hjælpe et barn eller en familie til en bedre fremtid.

Juleferie, skolerapporter og skolebøger

Dan Home Posted on Wed, December 23, 2015 23:32:53

Allerede sidst i november gik børnene i Uganda på juleferie. I Danmark har skolebørn lang sommerferie. I Uganda har skolebørnene lang juleferie. Cirka 2 måneder: december og januar.

Der er derfor modtaget skolerapporter for 3. og sidste termin 2015 for alle de sponserede børn. Generelt klarer børnene sig rimeligt og alle er også blevet ‘promoted’ til næste klassetrin.

Jeg har alligevel spekuleret på, om der kan gøres noget for at støtte børnene i skolen og måske forbedre deres resultater. Derfor har jeg skrevet til Uganda og forespurgt, hvad der kunne gøres? Svaret kom hurtigt: Børnene vil have stor gavn af skolebøger.

Det var egentlig, hvad jeg også selv havde forventet. Derfor vil jeg næste år prøve at få samlet nogle penge sammen til skolebøger til børnene. Jeg har solgt lidt klude via Donation 25 og indsamlet en smule penge. Der skal dog sælges en del flere klude, hvis der skal kunne blive bøger til flere af børnene. Hvis det lykkedes at købe nogle skolebøger, så er jeg spændt på, om man faktisk kan se positivt resultat i skolerapporterne.

I forbindelse med juleferien, så har jeg betalt for mad til de børn, der ønskede at blive på Dan Home. Der er 7 børn, der har ønsket at være på Dan Home i ferien. Resten af børnene har valgt at tage hjem.

Det forestående valg har allerede skabt utryghed helt ud i bushen. Der forventes optøjer og i den mail, som jeg har modtaget, der står, at der forventes ‘war’. Politiet patruljerer overalt, men det skaber nogle gange mere utryghed og derfor har de fleste af børnene valgt at komme hjem til deres værger eller familier. Jeg håber, at de alle kommer trygt igennem julen og sikkert gennem valget næste år!

Jeg regner med, at modtage nogle fotos af maden, som jeg kan sætte ind her, men foreløbig vil jeg nøjes med at ønske alle en glædelig jul og sige tak for støtten i 2015. Uden den støtte ville børnene på Dan Home have det betydeligt vanskeligere. I gør en forskel!



Pakke nået til Uganda

Dan Home Posted on Wed, December 23, 2015 23:06:35

Ultimo september eller primo oktober sendte jeg en pakke til Uganda. Det er altid dejligt at modtage fotos af børnene og se, at tingene kommer frem.
Der var også brev og lidt til mine sponsorbørn
Jeg havde også nået at sy lidt pakker med bind, som pigerne igen havde efterspurgt
Der er allerede en ny pakke undervejs til Uganda og denne gang indeholder den nogle quilts, som jeg har fået doneret til børnene på Dan Home. Det gør ikke så meget, hvis pakken er længe undervejs, bare den når frem!