Det er efterårsferie i Danmark og vi har brugt noget at tiden på at sortere i Nikolais tøj. Der skal snart en pakke afsted til Dan Home med hygiejnebind, legetøj, sko og tøj – og breve selvfølgelig.
Så idag er jeg gået i gang med at skrive til Patrick. Det er en langsommelig proces for mig at skrive breve og jeg starter altid med at kigge i min mappe for at se, hvad de seneste breve til og fra har omhandlet. Jeg tjekker også lige udviklingen i skolerapporterne, så jeg evt. kan indflette en lille kommentar om vigtigheden af skolegang, deres forbedring, promotion til næste klasse eller andet omkring skolen.
Jeg skriver alt ud og sætter i en mappe for hvert barn. Det er selvfølgelig ikke ‘nødvendigt’ i denne digitale tid, men jeg kan simpelthen bedre forholde mig til det, når jeg sidder med et fysisk brev i hånden. (selvom det ikke helt er det samme med en printet kopi, som et originalt brev, så må jeg ‘nøjes’)
Nogle gange er det let at skrive brev og andre gange er det noget vanskeligere at finde på. Denne gang har jeg valgt at skrive om Michelles studentereksamen, studenterkørsel og studenterhue. Jeg læser lidt i Patricks breve og det slår mig, at han altid og uden undtagelse nævner, at han får mad, drikkelse og har et sted at sove.
Nu kender jeg Gordon og jeg ved, at det ikke er noget, som Patrick er blevet dikteret. Det er nok mere fordi disse 3 basale ting ikke er en selvfølge for Patrick. Jeg ved ikke, hvor gammel Patrick var, da han kom til børnehjemmet, men han var tydeligvis stor nok til at huske, at disse ting ikke altid har været sådan.
Brevene er for mig en stor del af at være sponsor. Det er gennem brevene, at vi som sponsor virkelig kan få et indblik i, hvordan sponsorstøtten gør en forskel. Det er brevene, der gør det hele mere virkeligt og personligt.
Jeg tænker hver dag på, hvor heldig jeg er, at jeg kan leve sikkert i Danmark og min familie har mad og tag over hovedet. Idag vil jeg være ekstra opmærksom på alle mine goder, som ikke er en selvfølge for alle mennesker!
