For nylig fik jeg en hilsen fra en skole, som jeg støtter i Afrika. Ved uddeling af den seneste pakke med brugt tøj, sko og legetøj, så havde nogle af teenagepigerne skrevet et lille brev og spurgt, om de ville få flere bind? Straks besluttede jeg, at jeg måtte igang med at sy nogle flere af de vaskbare bind.
Men det har vist sig, at være noget af et uoverkommeligt projekt. Først blev det besværliggjort af arme og ben, der drillede og ikke ville som jeg. Det blev ikke lettere og hurtige af, at jeg var ved at flytte mit syværelse op fra kælderen og alt var et stort rod. Dernæst lå syvejledning m.v. ikke lige, hvor jeg troede, at jeg havde lagt dem og da jeg endelig fandt det hele, så skulle jeg lige genopfriske stort set alt, da jeg ikke har syet disse bind i over 2 år.
Det føles næsten som om, at nogen vil sabotere mit syprojekt, for så knækkede overlockeren mine sidste maskinnåle og jeg måtte helt til Odense for at købe nye. Min overlocker er dog ikke stoppet med at drille og den springer nogle sting over og knækker skiftevis højre nål og sprænger tråden i højre nål! Jeg ville derfor forsøge at få syet nogle pæne prøver på min almindelige symaskine – men kritz og krats, nu er den også blevet underlig og vanskelig at tråde. Begge mine symaskiner skal vist til eftersyn!
Så på trods af gode intentioner, så er der endnu ikke en eneste færdig pakke vaskbare hygiejnebind.
For at fuldende dagen, så kunne jeg ikke skrive det brev ud, som skulle vedlægges, da min helt spritnye printer nægtede at udskrive (som den ellers kunne, da jeg installerede den i forgårs!)
Det eneste opmuntrende idag – det er nok, at det er efterårsferie, som jeg glæder mig til at holde med ungerne!
