DanSponsor

Nikolai elsker at male og i øjeblikket er det Cars 2, der er ynglingsemnerne.

Heldigvis fandt jeg en hjemmeside, hvor der var en masse tegninger, som man kunne printe ud.

En anden af Nikolais ynglingsteder med tegninger, det er mander.dk, hvor der også er vejledninger til foldning af papirflyvere m.v.

Måske kan man også sende nogle prints til sine sponsorbørn

Forleden blev jeg ringet op af Den Danske Hjælpefond. Et af mine sponsorbørn, Vikas, var så heldig at have fået et scollarship af staten. Vikas havde derfor ikke længere brug for en sponsor. Jeg takkede nej tak til en ‘afløser’ for Vikas. Jeg er temmmelig usikker på, hvor fonden er på vej hen efter Egons afgang. Jeg har ikke fået noget om det i brev eller mail, så hvis ikke jeg har misforstået samtalen, så har jeg nu kun 1 barn tilbage der.

Held og lykke fremover, Vikas!

Så fik jeg klargjort de sidste pakker med vaskbare hygiejnebind med brugsanvisning m.v. De bliver sendt afsted mandag sammen med babytingene og legetøjet, som jeg har samlet sammen.

Selvom projektet med teenagemødrene og syningen af hygiejnebind ikke fortsatte, så er jeg stadig SPONSOR og som andre sponsorer, så tror jeg på, at min hjælp gør en forskel – og selvom det bare er en LILLE forskel, så har den STOR betydning, for dem, der har glæde af den.

Så modtog jeg den længe ventede information fra Uganda: Projektet vedr. teenagepigerne er nu officielt afsluttet. Pigerne er rejst hjem og det sidste regnskab er lavet og fremsendt til sponsorerne tillige med fotos af pigernes afskeds-gaver.

Og ja – når man bestiller kød til gave i Uganda – så er det altså meget mere friskt end i Danmark.

Mon ikke pigerne og deres familier fik fejret en god jul?

Selvom projektet nu er slut – så vil jeg helt sikkert sende mange tanker afsted til pigerne – også fremover.

Allerede i weekenden kunne jeg mærke, at halsen begyndte at blive øm og søndag fik jeg mistanke om, at en halsbetændelse var undervejs. Jeg fik fat i min læge og har fået noget penicillin, som forhåbentlig når at virke inden jul.

Her til morgen vågnede Nikolai så og fik lige et par ‘søløve-host’, som kendetegner at den falske strubehoste er på besøg i hans hals. Jeg er virkelig ked af, at jeg nok har nået at smitte ham og håber meget, at han bliver rask inden jul!

Vi sidder så og hygger lidt med morgenmad og morgentv. Der er en udsendelse, hvor en af tegneserie-figurerne er blevet ramt af ‘julegalskab’: En smitsom sygdom, der gør dig svedig og får dig til at se ophedet ud! Efterhånden som man nærmer sig jul, så bliver flere og flere ramt.

Måske er det slet ikke halsbetændelse? Måske er vi i stedet ramt af julegalskab?

Så er der i det mindste håb om et kort sygdomsforløb, for symptomerne på julegalskab forsvinder helt og pludseligt, straks når julen er slut.

Idag afsluttes projektet med teenagepigerne i Uganda.

Det har været nogle meget lærerige år.

Forhåbentlig har pigerne lært nok til fremover at kunne forsørge sig selv og deres børn. Har de lært bare 10% af, hvad jeg selv har lært, så har de gode chancer!

Kommunikation, personlige og kulturelle forskelligheder har virkelig været en meget større udfordring end jeg havde forventet.

Nu venter jeg bare med spænding på, om det lykkedes at få givet gaver med hjem til pigerne og deres familie – og om det lykkedes at få fotos heraf!

Idag modtog jeg besked fra Den Danske Hjælpefond ang. mit ældste sponsorbarn, Reena. Reena bor i Indien og skulle have startet på sygeplejerskolen i oktober.

Nu fik jeg besked om, at Reena er blevet gift og alligevel ikke ønsker at uddanne sig til sygeplejerske.

Jeg modtog beskeden med blandede følelser. En lille smule skuffet og samtidig glad på Reenas vegne over, at hun forhåbentlig har fundet en dejlig mand.

En stor del af det at være sponsor, det drejer sig om, at vi giver børn og unge mulighed for at få en uddannelse. Men uddannelse i sig selv er ikke noget mål. Uddannelse er ikke alt i livet. Uddannelse er et middel til at opnå noget andet og skulle gerne føre til, at et ungt menneske får mulighed for ‘at vælge’. Vælge, hvad de gerne vil med deres liv. Men ‘mulighed for’ og ‘frihed til’ er ikke altid det samme.

Jeg kan kun håbe, at Reena har valgt ægteskabet af egen fri vilje og ikke af nød eller tvang.

Og jeg ved, at der er større chance for, at Reenas eventuelle børn får en uddannelse. Børn af uddannede mødre får nemlig oftere selv mulighed for skolegang og uddannelse – end børn af mødre uden skolegang. Så det glæder jeg mig over og ved, at jeg alligevel har gjort en forskel i et menneskes liv.

Så blev det søndag! I en uge, der spurtede afsted!

Nikolai blev indmeldt i skolen og skal starte i ‘mini-klasse’ (før-skole) allerede den 1. marts 2012. Hvor blev tiden dog af?

Endnu en fødselsdag kom og forsvandt.

Og pigehygge med datteren i biograf: Harry Potter og dødsregalierne, del 1.

I forbindelse med min fødselsdag modtog jeg også hilsner fra venner i ind- og udland. Fotos, breve og e-mails. Det er altid en stor glæde.

Igår har jeg også modtaget julehilsner fra mine sponsorbørn i Indien. Julebrevet er udformet således, at det indeholder både små fotos af børnene, tegninger og skrevne julehilsner.

Jeg arbejder stadig på at få en pakke afsted til Uganda inden jul. Portostigningen rammer vel også pakke-forsendelser

Og så er julestressen begyndt at snige sig ind med det resultat, at den ene side af hovedet føles lammet og forkølelsessårene vælter frem og det klør i øjet!

Uanset intentionerne om planlægning og ‘i-år-skal-jeg-begynde-tidligt-med-at-købe-julegaver’, ja, så har jeg stadig ikke fået købt en eneste – og gisp! der er mindre end 2 uger til jul. Jeg må vist se at få gang i den planlægning!