Den første termin er netop afsluttet i Uganda og børnene har skrevet breve. Jeg fik nogle meget fine breve fra Patrick og Emmanuel, de to brødre, som jeg sponserer.
Jeg synes, at det er et ret flot brev, når Emmanuel kun er 5 år.
Også et rigtig flot brev fra Patrick. Brevet har gode oplysninger og heldigvis har jeg også nået at skrive et brev, som kom med i kassen i sidste uge. Nu må jeg vist igang med at skrive igen.
Det er også rart at se, at Emmanuel har fundet smilet frem igen efter sin sygdom (akut nyrebækkenbetændelse og sygehusophold). Sammen med brevene og dette foto har jeg også fået besked om, at Emmanuel nu har det godt igen og leger og er glad.
Jeg har endnu ikke modtaget skolerapporter og fotos på de andre sponserede børn.
Brev fra Emmanuel og Patrick
Sponsoring Posted on Tue, March 24, 2015 16:37:35- Comments(0) https://blog.dansponsor.dk/?p=24
- Share
Pakke afsendt
Breve og pakker Posted on Tue, March 24, 2015 16:24:46 En pakke blev afsendt. Jeg nåede kun at få syet 18 pakker bind, da knapperne drillede rigtig meget. Sammen med bindene blev der sendt 2 stk. quilts og kassen blev fyldt til randen af tøj, sko og legetøj til Dan Home. Jeg havde også købt en kasse med 144 farveblyanter, som kom med sammen med noget printerpapir og malebøger.
Forhåbentlig når kassen frem inden længe.
- Comments(0) https://blog.dansponsor.dk/?p=25
- Share
Breve fra Uganda
Penpals Posted on Tue, March 24, 2015 16:15:14 For et par uger siden kom der breve fra P4 i Uganda. Brevene har været 1½ måned undervejs.
Selvom alle brevene er skrevet af børn i Primary 4 (forkortet til ‘P4’ og svarer til dansk 4. klasse), så viser brevene en meget stor spredning i sprog og skrift. I en ugandisk 4. klasse kan børnene være alt fra 7 år til 16 år afhængig af, hvornår børnene er startet i skolen og hvor mange klassetrin, de er gået om.
I Uganda skal man bestå eksamen hvert år for at få lov til at fortsætte i en højere klasse.
Børnene har 3. terminer om året, som alle afsluttet med en prøve.
1. termin starter omkring 1. februar og varer til midt april
2. termin starter omkring maj og varer til midt juli
3. termin starter i august og slutter sidst i november.
Terminsprøverne i 3. termin skal bestås af eleverne før de kan starte en klasse højere. Hvis børnene ikke består eksamen, så skal de gå året om.
En del af børnene skriver i brevene ‘Tak for de ting, som du sendte’. Det referer nok til, at jeg har sendt en stor kasse med tøj, sko og legetøj sammen med brevene fra Nikolais klasse.
Et barn i Uganda er ikke vant til at formulere sig frit, hverken på skrift eller i tale. Derfor betyder brevene rigtig meget for deres udvikling og indlæring og jeg er meget glad for børnene i Nikolais klasse samt skolens lærer vil deltage i dette pennevenne-projekt.
Da jeg afleverede brevene til den danske skoleklasse, så fik jeg også lige lov til at vise en lille film på 15 min. om, hvordan familierne lever i bushen i Uganda.
- Comments(0) https://blog.dansponsor.dk/?p=26
- Share