Der er ikke ret meget, der har gået som planlagt vedr. sponsoraterne i år.
Nu ser det også ud til, at året bliver afsluttet med en mistet pakke.
Nogle pakker er ikke så vigtige og indeholder mest brugt tøj og sko mv. – men netop denne pakke var nok en af de vigtigst, som jeg har sendt i år.

Iflg. trackingsystemet, så er varen afsendt fra Tyskland den 3. november – men aldrig registreret ankommet i Uganda. Da pakken er en 20 kg. pakke, så er den ellers ikke lige så nem at overse!!
https://nolp.dhl.de/nextt-online-public/de/search?piececode=350311453088
Pakken indeholdt bla.:
15 pakker med vaskbare hygiejnebind til teenagepigerne.
Doneret quilt til den ansvarlige mama på børnehjemmet.
Alle pennevennebrevene fra Søndersø-skolen.
Gave til Patrick efter Emmas død: Professionelt printede og indrammede fotos og nøglering med billede af Emma, Patrick og bedstemor. Bøger købt i England om det at miste en nærtstående. Div. andre indkøbte ting til julegave til Patrick.
De resterende ting op til de 20 kg. var ikke så vigtige (brugt tøj, sko og legetøj).
Men det er bare super ærgerligt, når der er ting med, som ikke lige kan erstattes!
Nå, men det nytter ikke, at ærgre sig. Jeg må igang med at opgøre erstatningskrav til DHL.



Der var 2 pakker bind på lager fra 2013 og derfor blev det i alt til 29 pakker bind, som blev sendt i to forskellige kasser. Denne gang har jeg nemlig prøvet at lave en personlig gave til skoleinspektøren og hans hustru. En speciel tak for deres indsats. Jeg har syet en quilt til hver af dem og for at mindske risikoen for at de begge går tabt eller forsvinder undervejs, så har jeg lagt en quilt i hver kasse sammen med bindene og nogle træningsdragter, som mine børn er vokset af.

