DanSponsor

Der er ikke ret meget, der har gået som planlagt vedr. sponsoraterne i år.

Nu ser det også ud til, at året bliver afsluttet med en mistet pakke.

Nogle pakker er ikke så vigtige og indeholder mest brugt tøj og sko mv. – men netop denne pakke var nok en af de vigtigst, som jeg har sendt i år.

Iflg. trackingsystemet, så er varen afsendt fra Tyskland den 3. november – men aldrig registreret ankommet i Uganda. Da pakken er en 20 kg. pakke, så er den ellers ikke lige så nem at overse!!

https://nolp.dhl.de/nextt-online-public/de/search?piececode=350311453088

Pakken indeholdt bla.:

15 pakker med vaskbare hygiejnebind til teenagepigerne.
Doneret quilt til den ansvarlige mama på børnehjemmet.
Alle pennevennebrevene fra Søndersø-skolen.
Gave til Patrick efter Emmas død: Professionelt printede og indrammede fotos og nøglering med billede af Emma, Patrick og bedstemor. Bøger købt i England om det at miste en nærtstående. Div. andre indkøbte ting til julegave til Patrick.

De resterende ting op til de 20 kg. var ikke så vigtige (brugt tøj, sko og legetøj).

Men det er bare super ærgerligt, når der er ting med, som ikke lige kan erstattes!

Nå, men det nytter ikke, at ærgre sig. Jeg må igang med at opgøre erstatningskrav til DHL.

En pakke blev afsendt. Jeg nåede kun at få syet 18 pakker bind, da knapperne drillede rigtig meget. Sammen med bindene blev der sendt 2 stk. quilts og kassen blev fyldt til randen af tøj, sko og legetøj til Dan Home. Jeg havde også købt en kasse med 144 farveblyanter, som kom med sammen med noget printerpapir og malebøger.

Forhåbentlig når kassen frem inden længe.

Selvom det er længe siden, at mine pakker med quiltene er blevet sendt, så er den sidste af pakkerne først nået frem til Uganda for nylig. Pakken kom på en lang rejse, som også gik til Kanada (ja, med K iflg. tracking nummeret). Faktisk havde jeg netop lige opgivet pakken og udfyldt papirer med beskrivelse af indholdet til efterlysning, da pakken dukkede op på postkontoret i Uganda.
Og i denne uge har jeg så modtaget en masse breve, både fra børn på skolen og fra lærere på skolen.

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne gøre meget meget mere! Men jeg må slå mig til tåls med, at jeg prøver at gøre, hvad jeg kan for at hjælpe.

Det er blevet temmeligt dyrt at sende pakker til Afrika via Post Danmark. Derfor har jeg været i tænkeboks for at finde en billigere løsning og heldigvis fik min mand den ide, at det nok var billigere at sende fra Tyskland. Kort undersøgelse via internettet viste, at det er tæt på halv pris, hvis pakkerne i stedet sendes fra Tyskland. Deutsche Post bruger DHL. Så i fremtiden planlægger jeg pakkeafsendelse i forbindelse med Tysklandsture.
Der var 2 pakker bind på lager fra 2013 og derfor blev det i alt til 29 pakker bind, som blev sendt i to forskellige kasser. Denne gang har jeg nemlig prøvet at lave en personlig gave til skoleinspektøren og hans hustru. En speciel tak for deres indsats. Jeg har syet en quilt til hver af dem og for at mindske risikoen for at de begge går tabt eller forsvinder undervejs, så har jeg lagt en quilt i hver kasse sammen med bindene og nogle træningsdragter, som mine børn er vokset af.

Du kan se min Elephant quilt til skoleinspektøren her og min African Queen til hustruen her.

Til min store overraskelse og glæde lå der i weekenden et brev fra Gambia i min postkasse. Brevet var fra min pige Incha Secha, som jeg sponserer gennem Ngayen School fund. Jeg synes ellers, at brevene og skolerapporterne plejer at komme pr. mail, men jeg skal bestemt ikke klage. Jeg elsker simpelthen at sidde med et ‘ægte’ brev i hænderne.

Incha skriver bla. at hun er taknemmelig for min støtte og uden den ville hun nok ikke fortsætte sin skolegang. Så det var lige et ekstra spark til at få gang i et brev, der skal til Gambia.
Jeg har i flere år haft total skriveblokering og ikke fået skrevet et eneste brev til hende. Simpelthen for dårligt og der har også siddet en rigtig dårlig samvittighed, der endda gav overvejelser, om jeg skulle standse sponsoratet, når jeg ikke engang kunne støtte ved at sende et brev. Heldigvis besluttede jeg, at den økonomiske sponsorstøtte trods alt var bedre end slet ingen støtte.
Især de mange problemer med de organisationer, som jeg tidligere har støttet igennem, det har betydet, at jeg har et enormt behov for at distancere mig fra mine sponsorbørn. Det er nemlig så hårdt, når man føler sig tvunget til at standse et sponsorat før tid og derfor har jeg pure nægtet at lade mig engagere følelsesmæssigt. Men det er selvfølgelig forkert overfor Incha og heldigvis er Ngayen School Fund og Ditte Marie også helt anderledes end de andre organisationer, som jeg har sponseret igennem.
Så nu har jeg fået skrevet og udprintet et brev, som jeg så skal se at finde en adressemodtager til. Jeg må også igang med at undersøge, hvad jeg lige kan putte med i kuverten. For det er så længe siden, at jeg har sendt brev, at jeg har glemt alt det, som jeg ellers vidste om breve og gaver.
Links til gode brev-emner : http://nairobikids.blogspot.dk/2014/02/letter-of-month-club.html, hvor der er månedens-brev-klub.

Efter nogen tids overvejelse, så besluttede jeg at vedlægge nogle metal-armbånd, som jeg engang havde købt til et tidligere sponsorbarn. Jeg fik skrevet lidt om vores jul og de danske årstider.

Desuden kan man også læse følgende gode råd i forbindelse med brevskrivning. Selvom en del er beregnet direkte til sponsorer hos børnefonden – så kan man vist have gavn af nogle af rådene, selvom man sponserer gennem andre organisationer:

“Gode råd, når sponsorbarnet skal have brev
Her kan du få gode råd, hvis du har lyst til at skrive sammen med dit sponsorbarn.

Det er op til dig at skrive det første brev
Skriv på engelsk eller på landets sprog. BØRNEfonden har en liste over frivillige oversættere, hvis du udelukkende kan skrive på dansk
Skriv kortfattet. Send gerne et postkort. Det er hilsnen, der vækker glæde hos barnet. Læg postkortet i en kuvert og send det som brev
Forvent ikke at få lange og maleriske breve fra sponsorbarnet. Ofte er børnene uvante med at skrive, og de skal i deres dagligdag bruge tid på mange pligter og gøremål
Vær forberedt på, at din hilsen er længe undervejs
Vær desuden forberedt på, at der ligeledes går lang tid, før du får svar. Regn med mindst tre måneder
Har du børn eller børnebørn, så send evt. deres tegninger med i brevet
Skriv aldrig din adresse på selve brevet eller kortet. Du skal som sponsor være beskyttet mod evt. uvedkommende, der kan få fingre i brevet og sende tiggerbreve til dig. Skriv gerne barnets navn og nummer øverst på brevet, så er det nemt at identificere
Sæt ikke forventningerne for højt til svaret fra sponsorbarnet. I tredje verdens lande har man ikke samme tradition som os for brevskrivning. Børnenes tegneudvikling er desuden ofte ikke på højde med danske børn i samme alder
Glem alt om e-mail. I dit barns landsby er der formentlig ikke engang elektricitet
Vær forsigtig med at sende engangskamera til dit sponsorbarn i forventning om at få det retur med billeder på. Barnet vil i mange tilfælde opfatte kameraet som en gave og kan ikke forstå, at det skal returneres. De færreste har desuden erfaring i at bruge et kamera. Du kan rekvirere et billede af dit sponsorbarn hos BØRNEfonden”

Hvis du ikke er helt stærk i de danske traditioner – og den engelske oversættelse – så har udenrigsministeriet denne hjemmeside, hvor du kan blive inspireret:

http://denmark.dk/en/meet-the-danes/traditions/

Og der er selvfølgelig også nogle danske infosider om traditioner:

http://da.wikipedia.org/wiki/Danske_traditioner

http://www2.traditioner.dk/

lige til at printe ud og sende til de, der sender breve til fadderbørnene.

http://cp.c-ij.com/en/contents/2005/00198/downloads/paper-plane_e_a4.pdf

(17.12.2009: der er kommet nyt link)

min egen søn er vild med disse papirflyvere i øjeblikket.

Såfremt det er usandsynligt, at fadderbarnet har adgang til en saks – anbefales det at klippe flyveren ud inden man poster papiret. Man kan evt. lave 2 eksemplarer og folde det ene og medsende, så fadderbarnet kan se, hvad det er beregnet til.

Det er en sjov måde at give børnene adgang til at prøve at ‘læse’ en instruks-tegning og omsætte billederne fra instruksen til handling. Det er ikke sikkert, at det er så nemt for dem og såfremt man ikke medsender en ‘foldet’ papirflyver – så er det nok til de lidt større børn.