DanSponsor

I denne kolde tid, så luner det ekstra meget med en hilsen fra venner i Afrika. Jeg modtog en e-mail fra Uganda: En af mine pakker var nået frem. Jeg ved, at der også er et brev på vej med fotos via post. Det er så dejligt, når man helt bogstavligt kan se, at ens hjælp og gaver når frem og gør en forskel.

Og jeg var sørme også heldig, at jeg fik et bonus-foto af mit ene sponsorbarn fra Gambia.

Det får I lige lov til at se også

Ditte Marie (foreningens stifter) har netop besøgt skolen i Gambia og var så sød at sende dette foto til mig.

En del af dagen idag er gået med at planlægge afslutningen af projektet med teenagemødrene. Der er stadig nogle penge tilovers, når alle omkostningerne er betalt.

Derfor har jeg lavet 3 forskellige forslag til anvendelse af pengene og fremsendt til sponsorerne. Der har ikke været den stor respons, så det var rimeligt let at finde ud af, hvilket forslag, der skulle vedtages!

I modsætning til Danmark, så varierer priserne meget i Uganda. Op mod højtiderne kan priserne endda svinge en del fra dag til dag.

Så med det i baghovedet, så fik jeg lavet et forslag på sammensætning af gaver og forslaget blev oversat og fremsendt til vores kontakt.

På den måde håber jeg, at pigerne får nogle gode gaver og ting med hjem til familien, når projektet slutter den 15. december.

Det har været meget lærerigt at være en del af dette projekt. Alligevel glæder jeg mig til at få afsluttet mit engagement. Det har krævet en hel del mere arbejde og kompromis end jeg først havde forestillet mig!

Her er nogle af teenagepigerne med deres børn:

Jeg har nogle flere fotos af pigerne og syskolen her:

http://billeder.dansponsor.dk/#home

1. december og nedtælling til jul er begyndt. Selvom ‘nisserne’ var i sidste øjeblik i år, så nåede de alligevel at få pakkekalenderen til den lille klar. Han har været vågen så mange gange i nat for at lytte efter nissen. Og selvfølgelig blev han brændende varm af feber. Jeg håber, at det bare er ‘jeg-er-spændt-feber’. Han vil så gerne i børnehaven idag. Den 1. hverdag i måneden er det nemlig ‘legetøjsdag’ og det betyder, at børnene må have noget af deres eget legetøj med. Det er bare den bedste dag i hele måneden (måske med undtagelse af juleaften!).

Nissen sender en venlig tanke til de make-up firmaer, der har fundet på at lave en ‘make-up-kalender’ til teenagepigerne. 1 køb = 24 gaver

Og så er vinteren for alvor kommet til Danmark. Igår var der kulde-rekord, set i forhold til at vi stadig var i november! Da jeg har opdaget, at mine handsker er gået op i syningen, så overvejer jeg, om jeg skal gå igang med at strikke nogle muffedisser. Jeg fandt en opskrift på et sødt par her igår. Man skal godt nok være medlem af et forum for at få fat i opskriften og det valgte jeg så at blive. Det har jeg ikke fortrudt. Der er mange dejlige opskrifter og inspiration. Min tvivl vedr. muffedisserne går mere på, om jeg kan finde ud af det. Det gør det selvfølgelig ikke lettere, at opskriften er på engelsk med fagudtryk, som jeg ikke kender. Måske jeg skulle gøre, som jeg plejer: se godt på billedet og så glemme selve opskriften.

Idag har jeg netop modtaget et brev fra et af mine sponsorbørn, nemlig Incha Secha, som jeg sponserer gennem NGAYEN SCHOOL FUND .

Incha skriver, at hun og hendes familie er så glade for at jeg sponserer hendes skolegang (500 kr. om året). Hun vil prøve at forbedre sig, så hun bliver den bedste på hendes årgang for hun ved, at hun ikke ville kunne fortsætte hendes uddannelse, hvis det ikke var for mit sponsorat.

Jeg tænker, at jeg med glæde vil fortsætte mit sponsorat, for Incha har været blandt de aller bedste på årgangen gennem den periode, hvor jeg har været sponsor. Det ville virkelig være ærgerligt, hvis en pige med sådanne evner ikke fik mulighed for at studere videre.

Så selv om jeg har lidt dårlig samvittighed over at jeg ikke har været så god til at skrive til nogen af mine sponsorbørn i de seneste 2 år, så ved jeg også, at selve sponsoratet er det vigtigste for børnene, så det prøver jeg at dæmpe samvittigheden lidt med. Det betyder også, at jeg for første gang i mange år har lavet mig et nytårsfortsæt: Nemlig at opprioritere brevskriveriet/korrespondancen med mine fadderbørn. Det har været sat lidt på stand-by mens jeg har været optaget af et projekt med teenagemødre i Uganda.

Jeg må hellere se at få tjekket organisationens hjemmeside for nyheder. Der var noget med, at skolen blev besøgt her i efteråret.