Blog Image

DanSponsor

Om bloggen

Støtter du et fadderbarn i den tredje verden? Eller tænker du på at få et sponsorbarn? Mit mål med bloggen er, at dele mine oplevelser og viden med kommende, nye samt erfarne faddere og sponsorer. Her uddeles tanker, erfaringer og gode råd, omkring det at have et sponsorbarn samt mine egne erfaringer med de forskellige hjælpeorganisationer m.v. Måske får du lyst til at hjælpe et barn eller en familie til en bedre fremtid.

Brev fra teenagepigerne

Girls only Posted on Tue, December 30, 2014 12:03:27

Med lidt julestress nåede jeg lige at få sendt en pakke afsted den 22. december.

Der var denne gang kun 17 pakker hygiejnebind, men efter mottoet: lidt er bedre end ingenting, så måtte det være sådan.

Jeg modtog også et takke brev fra teenagepigerne og her kan I se et uddrag:
og med udsagn om, at pigerne har fuldført deres primary 7 (grundskole) og deres levestandard har fået et løft pga. min indsats, så kan jeg jo kun være glad og motiveret til at få syet nogle flere bind til pigerne i 2015.



Breve fra Uganda

Sponsoring Posted on Fri, November 14, 2014 11:48:17

Jeg har også modtaget breve fra Uganda og heriblandt var de første breve fra mine to nye sponsorbørn.
Brev fra Emmanuel

Brev fra Patrick

Det er altid skønt at modtage breve.



Pakke nået frem

Sponsoring Posted on Fri, November 14, 2014 11:42:47

Endnu en pakke nåede frem til Uganda. Denne pakke var jeg meget spændt på, om den nåede frem. Det gik jo ikke for hurtigt med den seneste pakke med quilt inden i.
Men heldigvis gik alt som håbet og mine to drenge fik deres quilts og det ser også ud til, at de kunne passe nogle af skoene i pakken. Der var en del sko med i denne pakke og jeg har bare skrevet, at skoene kunne gives til de børn, som kunne passe dem. Der var noget tøj i forskellige størrelser og hygiejne-artikler som tandbørster og vaseline, så der skulle være noget til alle børn på børnehjemmet.

Pigerne fik pakker med hygiejnebind og som altid, så giver det billeder med store smil.

Jeg havde også sendt 1 kg. vingummi-bamser med – samt en plastic-spand med låg, som må indeholde fødevarer. Så kunne slikket opbevares forsvarligt i en periode.

Måske det ikke er nødvendigt med opbevaring!
Tøj og legetøj bliver også fordelt mellem børnene.

Det er dejligt at se, at tingene bliver taget imod med glæde.



Flere senge til Dan Home

Dan Home Posted on Wed, October 22, 2014 08:04:21

Endnu en venlig sjæl gav 2 senge til Dan Home og jeg supplerede med 2 gode madrasser.

Det er utroligt, hvad der kan transporteres på en boda boda knallert. Her er det de to madrasser, der bliver læsset på knallert.
Endnu nogle børn, der kan sove ordentligt. Så er Dan Home vist dækket rimeligt ind hvad angår senge til børnene.



Senge til Dan Home

Dan Home Posted on Wed, October 22, 2014 08:00:00

En venlige sjæle har givet 2 senge til Dan Home og jeg supplerede med yderligere 2 senge, så i første omgang kom der 4 senge.
Børnene hjælper med at få sengene ind på plads


Der ligger 2 i hver seng, dvs. 4 børn i sådan en køjeseng.



Dan Home

Dan Home Posted on Wed, October 22, 2014 07:50:28

Børnehjemmet Dan Home består af 4 rum.
I den ene side af huset bor drengene, mens pigerne bor i den anden side.



Der er en kvinde, som tager sig af børnene og hun bor i midten af huset, hvor der også er et lille lagerrum til deres dunke.

Det er svært at forestille sig, at der bor 30 børn i dette hus og i øjeblikket har børnehjemmet nogle træsenge, som er bundet sammen til køjesenge for at få plads til så mange børn som muligt.



Dan Home

Dan Home Posted on Fri, September 19, 2014 10:59:09

Den skole, som jeg støtter med hygiejnebind m.v. har også tilknyttet et børnehjem, Dan Home, som skoleinspektøren har bygget.
Dan Home er en blanding af en kostskole og et børnehjem.
Skoleinspektøren forsøger at sørge så godt som muligt for børnene her, selvom det er vanskeligt for ham at forsørge sin egen familie.
I øjeblikket bor der 30 børn på børnehjemmet og det er kun 14 af børnenes familier, der er i stand til at betale lidt for at børnene bor der.
Børnene har hver deres historie og begrundelse for at bo på børnehjemmet. Nogle børn har meget fattige familier, som ikke er i stand til at tage sig af dem. Andre har så langt til skole, at de har fået lov til at bo på børnehjemmet for at kunne deltage i skoleundervisningen.
Dan Home er virkelig trængt mht. de mest basale ting, f.eks. har alle børnene ikke senge. De største behov til børnehjemmet er p.t. mad i form af majs og ris.
Dernæst er der kun 6 senge, som dog er køjesenge – dvs. at der er mama og 10 børn har seng. Der mangler derfor 10 køjesenge, så de resterende 20 børn kan få en seng at sove i.
Jeg håber, at jeg får nogle fotos, som jeg kan vise frem her. Foreløbig har jeg fået nogle af børnenes fotos og profiler, som jeg vil vise.

Vedr. børnenes profiler, så har børnene generelt en eller anden form for familie, som er ansvarlig for barnet og derfor står der f.eks. i profilerne, at barnet bor hos sin bedstemor. I praksis er det sådan, at børnene bor på Dan Home, når der er skolegang, mens børnene sendes hjem til deres familie i skoleferierne. Der er desværre overhovedet ikke penge til at børnene kan blive på Dan Home hele tiden, selvom mange af børnene tigger og beder om at få lov til at blive der.
Al støtte er derfor velkommen.



9041 Ssempuuya Reagan

Børn med quilts Posted on Thu, September 18, 2014 17:20:20

9041 Ssempuuya
Reagan
Navn: Sseppuuya Reagan
Alder: 12 år
Fødselsdag: 11\02\2003
Klassetrin: Primary 4
Religion: Catholic
Hjemby: Kyantale
Reagan er en velopdragen dreng som bor med sin søster hos deres bedstemor. De har mistet deres far og moderen er HIV positiv og ude af stand til at tage sig af børnene fordi hun også er syg og svag.
Deres hus er med metaltag. Bedstemoderen er en bonde, der dyrker majs, bønner og søde kartofler.
Reagan kan lide at spille fodbold og hans livret er bananer med fisk.
Hans ynglingsfag er videnskab. Han ønsker at blive ingeniør efter skolen. Han bor på børnehjemmet pga. situationen i familien og den lange afstand mellem skole og hjem.

Reagan med sin quilt. Tak for det.



« PreviousNext »