Blog Image

DanSponsor

Om bloggen

Støtter du et fadderbarn i den tredje verden? Eller tænker du på at få et sponsorbarn? Mit mål med bloggen er, at dele mine oplevelser og viden med kommende, nye samt erfarne faddere og sponsorer. Her uddeles tanker, erfaringer og gode råd, omkring det at have et sponsorbarn samt mine egne erfaringer med de forskellige hjælpeorganisationer m.v. Måske får du lyst til at hjælpe et barn eller en familie til en bedre fremtid.

Hvor og hvordan fandt du en hjælpeorganisation?

Diverse andet Posted on Sun, October 07, 2012 11:14:04

De fleste kender vist reklamerne fra ‘bornefonden’ gennem TV.

Da jeg første gang fik tanken om at sponsere et barn, var det efter at se en brochure på posthuset. Jeg tror, at brochuren var fra ‘Plan’ – men jeg er ikke sikker.

Da jeg ikke kendte nogle sponsorer og derfor kun havde billeder i hovedet fra TV- overskrifter om svindel m.v. i nogle organisationer, var det ret vanskeligt at vide, hvor jeg skulle henvende mig. Så jeg googlede simpelthen på ordet ‘sponsorbarn’ og læste på nogle af de store organisationers hjemmeside.

Efterhånden fandt jeg også nogle af de mindre organisationer – men hvor kunne man se både godt og skidt om de forskellige organisationer? Jeg savnede virkelig et uvildigt sted, hvor man kunne spørge om andres erfaringer.

Til slut fandt jeg en organisation, som jeg fulgte 6-7 måneder på internettet – inden jeg besluttede mig. Denne organisation havde i mine øjne alt, hvad jeg kunne ønske mig: Mulighed for at sende gaver/pakker, god kommunikation til børnene gennem brevveksling, mulighed for at støtte gennem en onlineshop og mulighed for at modtage skolerapporter og fotos af børnene. Man kunne ovenikøbet selv vælge lige præcis det barn, som man ønskede at sponsere – udfra fotos og en lille beskrivelse af barnet. Hjemmesiden havde desuden et forum, hvor man kunne få råd og vejledning – både fra sponsorer – men også fra organisationen. Og så var det en dansk organisation. Det var fantastisk, når man var helt ny fadder, der ikke anede noget som helst! Jeg var dengang ikke så opmærksom på organisationens vedtægter – herunder organisationens målsætning m.v. Idag ville jeg være mere kritisk og vælge organisationer, der har til formål at yde hjælp til selvhjælp, at have til formål at gøre barnet/familien/området uafhængig af sponsorstøtte på et eller andet tidspunkt – og mange mange andre ting.

Men kort og godt: Jeg fandt organisationen via internettet!

Hvis jeg dengang havde haft kendskab til en uvildig gruppe af sponsorer, hvor jeg kunne spørge, så havde jeg måske ikke valgt den pågældende organisation. (Jeg måtte efterfølgende opsige samtlige 6 sponsorbørn i den organisation). Jeg er derfor meget ked af, at der ikke findes flere seriøse og uvildige grupper for sponsorer på internettet, så alle kan læse og forhøre sig inden de vælger organisation og sponsorbørn.



Hvor bor mit sponsorbarn?

Links der er nyttige Posted on Sun, October 07, 2012 11:09:48

Jeg ved, hvor mit fadderbarns hjemland ligger, men hvor ligger byen?

Her er et link, der viser, hvor byerne ligger.

http://www.fallingrain.com/world/UG/index.html for Uganda

http://www.fallingrain.com/world/KE/ for Kenya

nederst kan man finde byerne i alfabetisk orden.

Man kan finde mange lande og byer.



Mit barns livret er Jackfruit – hvad er det/Eksotiske frugter

Links der er nyttige Posted on Sun, October 07, 2012 11:08:03

Nogle gange fortæller børnene om deres ynglingsret – eller hvad deres familie dyrker på deres jord. En del af disse planter og frugter er fremmede for os.

Her kan du læse på engelsk, om nogle af de eksotiske frugter.

Der står også nogle opskrifter, som kan fremme forståelsen for børnenes fortællinger – ligesom vi kan lære forskellen på ‘plaintains’ (grønne bananer) og de alm gule bananer, som vi kender fra supermarkedet.

Nogle gange har jeg skrevet en side ud og sendt med brevet til barnet. Blot for læsetræningen og de farverige fotos.

Og nu var jeg næsten ved at glemme linket;-)

http://www.deliciousorganics.com/recipes/exoticfruit.htm



Turen går til…en mindre skæv verden

Bøger der bør læses Posted on Sun, October 07, 2012 10:32:48

Jeg har læst denne bog flere gange – og er så heldig at have modtaget den gratis i papirform for nogle år tilbage.

Bogen er stadig aktuel og giver et godt indblik i, hvad mange af verdens fattigste mennesker og lande kæmper med – samt ideer til, hvad man kan gøre for at løse problemerne.

du kan læse bogen online her

http://www.netpublikationer.dk/um/6488/html/entire_publication.htm



Hvad koster det at være sponsor?

Diverse andet Posted on Sun, October 07, 2012 10:26:08

Hvad koster det egentlig at have et fadderbarn?

Sådan et spørgsmål fik jeg forleden dag. Og det synes jeg faktisk var ret vanskeligt at svare på. For det afhænger jo af så meget – både af sponsoren – men jo også af, hvilken organisation, som man vælger – og igen har nogle organisationer flere forskellige priser alt efter hvilket sponsorat, der er tale om.

Efter mine oplysninger, så kan det koste alt fra 50 kr. om måned og opefter. Det afhænger af om man ønsker at hjælpe et barn og samtidigt familien eller om man alene vil sikre et barn skolegang.
Der er mange forskellige organisationer der har fadderbørn og de fleste har deres eget koncept.

Derfor er det også vigtigt man lige giver sig tid til at se og læse og stille spørgsmål før man kaster sig ud i at være sponsor for et barn. Tilliden til den organisation man vælger skal være i orden.



Merete Engell: Sygeplejerske i verdens brændpunkter

Bøger der bør læses Posted on Sun, October 07, 2012 10:21:13

Denne bog har jeg læst for noget tid siden, og jeg synes stadig, at det er en af de bedste bøger, som jeg har læst længe. Den er både spændende og informativ. Alle, der har noget med hjælpearbejde at gøre, burde læse denne bog – uanset om det er voluntør eller sponsor.

Merete Engell arbejder for MSF (Læger uden grænser) og bogen beskriver hendes oplevelser gennem flere år som udsendt i katastrofeområder. Vi får indsigt i det følelsesmæssige, det praktiske og det kulturelle, som man må kæmpe med og mod.

http://www.informationsforlag.dk/view_product.php?product=978-87-7514-246-0

Bogen er desværre udsolgt i øjeblikket



Gode råd vedr. breve

Breve og pakker Posted on Sun, October 07, 2012 09:29:23

Desuden kan man også læse følgende gode råd i forbindelse med brevskrivning. Selvom en del er beregnet direkte til sponsorer hos børnefonden – så kan man vist have gavn af nogle af rådene, selvom man sponserer gennem andre organisationer:

“Gode råd, når sponsorbarnet skal have brev
Her kan du få gode råd, hvis du har lyst til at skrive sammen med dit sponsorbarn.

Det er op til dig at skrive det første brev
Skriv på engelsk eller på landets sprog. BØRNEfonden har en liste over frivillige oversættere, hvis du udelukkende kan skrive på dansk
Skriv kortfattet. Send gerne et postkort. Det er hilsnen, der vækker glæde hos barnet. Læg postkortet i en kuvert og send det som brev
Forvent ikke at få lange og maleriske breve fra sponsorbarnet. Ofte er børnene uvante med at skrive, og de skal i deres dagligdag bruge tid på mange pligter og gøremål
Vær forberedt på, at din hilsen er længe undervejs
Vær desuden forberedt på, at der ligeledes går lang tid, før du får svar. Regn med mindst tre måneder
Har du børn eller børnebørn, så send evt. deres tegninger med i brevet
Skriv aldrig din adresse på selve brevet eller kortet. Du skal som sponsor være beskyttet mod evt. uvedkommende, der kan få fingre i brevet og sende tiggerbreve til dig. Skriv gerne barnets navn og nummer øverst på brevet, så er det nemt at identificere
Sæt ikke forventningerne for højt til svaret fra sponsorbarnet. I tredje verdens lande har man ikke samme tradition som os for brevskrivning. Børnenes tegneudvikling er desuden ofte ikke på højde med danske børn i samme alder
Glem alt om e-mail. I dit barns landsby er der formentlig ikke engang elektricitet
Vær forsigtig med at sende engangskamera til dit sponsorbarn i forventning om at få det retur med billeder på. Barnet vil i mange tilfælde opfatte kameraet som en gave og kan ikke forstå, at det skal returneres. De færreste har desuden erfaring i at bruge et kamera. Du kan rekvirere et billede af dit sponsorbarn hos BØRNEfonden”



Danske traditioner

Breve og pakker Posted on Sun, October 07, 2012 09:27:10

Hvis du ikke er helt stærk i de danske traditioner – og den engelske oversættelse – så har udenrigsministeriet denne hjemmeside, hvor du kan blive inspireret:

http://denmark.dk/en/meet-the-danes/traditions/

Og der er selvfølgelig også nogle danske infosider om traditioner:

http://da.wikipedia.org/wiki/Danske_traditioner

http://www2.traditioner.dk/



Next »