DanSponsor

En del af dagen idag er gået med at planlægge afslutningen af projektet med teenagemødrene. Der er stadig nogle penge tilovers, når alle omkostningerne er betalt.

Derfor har jeg lavet 3 forskellige forslag til anvendelse af pengene og fremsendt til sponsorerne. Der har ikke været den stor respons, så det var rimeligt let at finde ud af, hvilket forslag, der skulle vedtages!

I modsætning til Danmark, så varierer priserne meget i Uganda. Op mod højtiderne kan priserne endda svinge en del fra dag til dag.

Så med det i baghovedet, så fik jeg lavet et forslag på sammensætning af gaver og forslaget blev oversat og fremsendt til vores kontakt.

På den måde håber jeg, at pigerne får nogle gode gaver og ting med hjem til familien, når projektet slutter den 15. december.

Det har været meget lærerigt at være en del af dette projekt. Alligevel glæder jeg mig til at få afsluttet mit engagement. Det har krævet en hel del mere arbejde og kompromis end jeg først havde forestillet mig!

Her er nogle af teenagepigerne med deres børn:

Jeg har nogle flere fotos af pigerne og syskolen her:

http://billeder.dansponsor.dk/#home

Idag har jeg netop modtaget et brev fra et af mine sponsorbørn, nemlig Incha Secha, som jeg sponserer gennem NGAYEN SCHOOL FUND .

Incha skriver, at hun og hendes familie er så glade for at jeg sponserer hendes skolegang (500 kr. om året). Hun vil prøve at forbedre sig, så hun bliver den bedste på hendes årgang for hun ved, at hun ikke ville kunne fortsætte hendes uddannelse, hvis det ikke var for mit sponsorat.

Jeg tænker, at jeg med glæde vil fortsætte mit sponsorat, for Incha har været blandt de aller bedste på årgangen gennem den periode, hvor jeg har været sponsor. Det ville virkelig være ærgerligt, hvis en pige med sådanne evner ikke fik mulighed for at studere videre.

Så selv om jeg har lidt dårlig samvittighed over at jeg ikke har været så god til at skrive til nogen af mine sponsorbørn i de seneste 2 år, så ved jeg også, at selve sponsoratet er det vigtigste for børnene, så det prøver jeg at dæmpe samvittigheden lidt med. Det betyder også, at jeg for første gang i mange år har lavet mig et nytårsfortsæt: Nemlig at opprioritere brevskriveriet/korrespondancen med mine fadderbørn. Det har været sat lidt på stand-by mens jeg har været optaget af et projekt med teenagemødre i Uganda.

Jeg må hellere se at få tjekket organisationens hjemmeside for nyheder. Der var noget med, at skolen blev besøgt her i efteråret.