DanSponsor

Det er efterårsferie i Danmark og vi har brugt noget at tiden på at sortere i Nikolais tøj. Der skal snart en pakke afsted til Dan Home med hygiejnebind, legetøj, sko og tøj – og breve selvfølgelig.

Så idag er jeg gået i gang med at skrive til Patrick. Det er en langsommelig proces for mig at skrive breve og jeg starter altid med at kigge i min mappe for at se, hvad de seneste breve til og fra har omhandlet. Jeg tjekker også lige udviklingen i skolerapporterne, så jeg evt. kan indflette en lille kommentar om vigtigheden af skolegang, deres forbedring, promotion til næste klasse eller andet omkring skolen.

Jeg skriver alt ud og sætter i en mappe for hvert barn. Det er selvfølgelig ikke ‘nødvendigt’ i denne digitale tid, men jeg kan simpelthen bedre forholde mig til det, når jeg sidder med et fysisk brev i hånden. (selvom det ikke helt er det samme med en printet kopi, som et originalt brev, så må jeg ‘nøjes’)

Nogle gange er det let at skrive brev og andre gange er det noget vanskeligere at finde på. Denne gang har jeg valgt at skrive om Michelles studentereksamen, studenterkørsel og studenterhue. Jeg læser lidt i Patricks breve og det slår mig, at han altid og uden undtagelse nævner, at han får mad, drikkelse og har et sted at sove.

Nu kender jeg Gordon og jeg ved, at det ikke er noget, som Patrick er blevet dikteret. Det er nok mere fordi disse 3 basale ting ikke er en selvfølge for Patrick. Jeg ved ikke, hvor gammel Patrick var, da han kom til børnehjemmet, men han var tydeligvis stor nok til at huske, at disse ting ikke altid har været sådan.

Brevene er for mig en stor del af at være sponsor. Det er gennem brevene, at vi som sponsor virkelig kan få et indblik i, hvordan sponsorstøtten gør en forskel. Det er brevene, der gør det hele mere virkeligt og personligt.

Jeg tænker hver dag på, hvor heldig jeg er, at jeg kan leve sikkert i Danmark og min familie har mad og tag over hovedet. Idag vil jeg være ekstra opmærksom på alle mine goder, som ikke er en selvfølge for alle mennesker!

Den første termin er netop afsluttet i Uganda og børnene har skrevet breve. Jeg fik nogle meget fine breve fra Patrick og Emmanuel, de to brødre, som jeg sponserer.

Jeg synes, at det er et ret flot brev, når Emmanuel kun er 5 år.

Også et rigtig flot brev fra Patrick. Brevet har gode oplysninger og heldigvis har jeg også nået at skrive et brev, som kom med i kassen i sidste uge. Nu må jeg vist igang med at skrive igen.

Det er også rart at se, at Emmanuel har fundet smilet frem igen efter sin sygdom (akut nyrebækkenbetændelse og sygehusophold). Sammen med brevene og dette foto har jeg også fået besked om, at Emmanuel nu har det godt igen og leger og er glad.
Jeg har endnu ikke modtaget skolerapporter og fotos på de andre sponserede børn.

Endelig nåede pakken fra december frem.

Her er det brugte tøj og sko samt min quilt blevet fordelt mellem børnene.

Denne gang har jeg sendt en del fodboldtøj. Jeg bemærker, at de fleste af børnene på mine fotos har bluserne omvendt på – med rygnummeret foran!
Brugte magaziner bringer altid lykke. Her er det vist et af bilbladene, der bliver studeret.
Det blev også til fordeling af nogle flere pakker med de vaskbare hygiejnebind.
Jeg må altså igang med nogle flere bind i år!

Jeg har også modtaget breve fra Uganda og heriblandt var de første breve fra mine to nye sponsorbørn.
Brev fra Emmanuel

Brev fra Patrick

Det er altid skønt at modtage breve.

Endnu en pakke nåede frem til Uganda. Denne pakke var jeg meget spændt på, om den nåede frem. Det gik jo ikke for hurtigt med den seneste pakke med quilt inden i.
Men heldigvis gik alt som håbet og mine to drenge fik deres quilts og det ser også ud til, at de kunne passe nogle af skoene i pakken. Der var en del sko med i denne pakke og jeg har bare skrevet, at skoene kunne gives til de børn, som kunne passe dem. Der var noget tøj i forskellige størrelser og hygiejne-artikler som tandbørster og vaseline, så der skulle være noget til alle børn på børnehjemmet.

Pigerne fik pakker med hygiejnebind og som altid, så giver det billeder med store smil.

Jeg havde også sendt 1 kg. vingummi-bamser med – samt en plastic-spand med låg, som må indeholde fødevarer. Så kunne slikket opbevares forsvarligt i en periode.

Måske det ikke er nødvendigt med opbevaring!
Tøj og legetøj bliver også fordelt mellem børnene.

Det er dejligt at se, at tingene bliver taget imod med glæde.

I forbindelse med en tidligere rundspørge til skolens teenagepiger, så blev det også nævnt som et problem, at der manglede baderum (omklædningsrum), så pigerne kunne gå for sig selv, når de havde deres menstruation.
Derfor besluttede jeg i julen at sponsere nogle baderum, der skulle opføres på skolens område.
Og nogle gange kan de gå rigtig hurtigt i Afrika. Inden længe fik jeg fotos af baderummenes opførelse.


Der var ved at blive sat klinker op.

Men så gik byggeriet i stå. Arbejderen, der skulle lave det sidste arbejde, er blevet syg. Det er også ret almindeligt og så venter man bare og håber, at han kommer tilbage og færdiggør rummene på et tidspunkt. I det mindste kan pigerne da gå for sig selv og få skiftet deres bind.

Sidst på året 2012 ankom så selve vandtanken.

Det er nødvendigt at mure vandtanken ind for at beskytte den.

Og der blev købt dele til at lede vandet

samt hane m.v. til at aftappe vandet.

Jeg håber, at det hele er færdigt, når skoleåret starter op igen omkring starten af februar.

Jeg er ved at få nedlagt hjemmesiden fra TeensWithKids og i den forbindelse stødte jeg på nogle af billederne i billedgalleriet på den gamle hjemmeside. Jeg ville gerne gemme nogle af de fotos og har derfor oprettet et billedgalleri på domainet med dansponsor. Det er her