Blog Image

DanSponsor

Om bloggen

Støtter du et fadderbarn i den tredje verden? Eller tænker du på at få et sponsorbarn? Mit mål med bloggen er, at dele mine oplevelser og viden med kommende, nye samt erfarne faddere og sponsorer. Her uddeles tanker, erfaringer og gode råd, omkring det at have et sponsorbarn samt mine egne erfaringer med de forskellige hjælpeorganisationer m.v. Måske får du lyst til at hjælpe et barn eller en familie til en bedre fremtid.

9003 Nabokeera Nakato Elizabeth

Børn med quilts Posted on Thu, September 18, 2014 16:36:27

9003 Nabukeera Nakato Elizabeth

Navn: Nabukeera Elizabeth
Alder: 13 år
Fødselsdag: 10\10\2001.
Klassetrin: Primary 5
Religion: Catholic.
Hjemby: Kalokoso
Elizabeth er en velopdragen pige, som bor hos sin mor i et mudderhus med metaltag.
Deres by er omkring 8 km. fra skolen. Hendes mor er en bonde og dyrker afgrøder som bønner, mais og bananer til eget forbrug.
Elizabeths ynglingsfag er videnskab og mathematik. Hendes mål er at blive læge.
Elizabeth bor på børnehjemmet fordi der ikke er nogle skoler i nærheden af hendes hjem og siden faderen lod sig skille fra moderen, har han ikke på nogen måde bidraget med hjælp til moderen eller Elizabeth. Moderen har intet job og lever af at forarbejde jord.

Her ses Elizabeth med den quilt, som hun har fået doneret
Foto januar 2016. Tak for tæppet.



Besøg fra Uganda

Getting Updated Posted on Fri, August 08, 2014 10:08:52

Lige før jeg tog på sommerferie var jeg så heldig, at få besøg fra Uganda.

Det var en stor oplevelse at møde et menneske, som jeg ellers kun havde skrevet sammen med og hørt om fra andre sponsorer.

Vi besøgte bla. det Gymnasium, som min datter går på og fik en snak med rektor.

Både skolen i Uganda og Gymnasiet i Danmark har omkring 500 elever. Men den afrikanske skole har 15 lærere til at undervise, mens det danske gymnasium har 50 lærere ansat til at undervise. Så udover skolens bygninger og klasse lokaler, så var der mange andre store forskelle. Der var dog også ligheder, som f.eks. ønsket om at give den bedst mulige undervisning til eleverne samt udfordringer ved at tiltrække lærere/undervisere, når man bor i et ‘udkants-område’.
Det var meget lærerigt for alle parter og jeg er så glad for, at det lykkedes at få Gordon på besøg.



Uddelte bind

Girls only Posted on Fri, August 08, 2014 09:54:19

Det er en del år siden, at jeg begyndte at sy hygiejnebind til pigerne i Afrika. Men det var først i 2013, at jeg begyndte jeg at skrive ned, hvor mange pakker bind, som jeg sendte afsted.

Afsendt i 2013

Februar………20 pakker
Maj…………….40 pakker
Juni……………30 pakker
August……….25 pakker
December…..10 pakker
I alt………… 125 pakker

Det er godt at få et overblik og også meget motiverende, når jeg kan se det samlede antal af piger, der har fået en pakke.

Derfor fortsætter jeg med at skrive ned, hver gang jeg sender bind afsted.

Afsendt i 2014

Februar……..29 pakker
Juli…………..20 pakker
Oktober…….20 pakker
december….17 pakker
I alt………… 86 pakker

Afsendt i 2015

marts…….18 pakker
oktober…..12 pakker
december…10 pakker
I alt…………40 pakker

Afsendt i 2016

August…………..16 pakker
December………12 pakker (speciel edition/Marianne)
I alt……………….28 pakker

Afsendt 2017
november……….15 pakker

Afsendt 2018

september………10 pakker

Afsendt 2019
august…………….8 pakker



DaysForGirls.org

Girls only Posted on Fri, June 13, 2014 12:08:06

Heldigvis er der kommet mere opmærksomhed på pigers fravær i skolen pga. menstruation og flere organisationer begynder at indse, at tilbud om skolegang ikke kan stå alene, hvis man vil forsøge at give familier og børn en bedre fremtid gennem tilbud om undervisning og uddannelse. Det betyder også, at flere og flere små NGO’er opstår netop med henblik på at støtte især teenagepiger i at blive i skolen så længe som muligt.
En af disse organisationer fangede min interesse forleden. Her kan man nemlig også støtte piger ved at sy og donere vaskbare hygiejnebind. Selvom man ikke lige støtter denne organisation, så er der så mange gode tips, vejledninger m.v. så jeg vil anbefale alle at læse lidt på deres hjemmeside her: http://www.daysforgirls.org/ og blot selv fremhæve, at der er både mønster og en god tegnet brugsanvisning til udprint samt videoer med syvejledning m.v.
//www.youtube.com/embed/q5Qvcq_urA0Så der er alle muligheder for at prøve at kaste sig ud i at sy et sæt.



Breve fra skolen og fra pigerne

Breve og pakker Posted on Wed, June 04, 2014 13:32:34

Selvom det er længe siden, at mine pakker med quiltene er blevet sendt, så er den sidste af pakkerne først nået frem til Uganda for nylig. Pakken kom på en lang rejse, som også gik til Kanada (ja, med K iflg. tracking nummeret). Faktisk havde jeg netop lige opgivet pakken og udfyldt papirer med beskrivelse af indholdet til efterlysning, da pakken dukkede op på postkontoret i Uganda.
Og i denne uge har jeg så modtaget en masse breve, både fra børn på skolen og fra lærere på skolen.

Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne gøre meget meget mere! Men jeg må slå mig til tåls med, at jeg prøver at gøre, hvad jeg kan for at hjælpe.



Baderum på skolen

Sponsoring Posted on Sat, March 01, 2014 11:17:21

I forbindelse med en tidligere rundspørge til skolens teenagepiger, så blev det også nævnt som et problem, at der manglede baderum (omklædningsrum), så pigerne kunne gå for sig selv, når de havde deres menstruation.
Derfor besluttede jeg i julen at sponsere nogle baderum, der skulle opføres på skolens område.
Og nogle gange kan de gå rigtig hurtigt i Afrika. Inden længe fik jeg fotos af baderummenes opførelse.


Der var ved at blive sat klinker op.

Men så gik byggeriet i stå. Arbejderen, der skulle lave det sidste arbejde, er blevet syg. Det er også ret almindeligt og så venter man bare og håber, at han kommer tilbage og færdiggør rummene på et tidspunkt. I det mindste kan pigerne da gå for sig selv og få skiftet deres bind.



Pakker til Afrika – fra Tyskland!

Breve og pakker Posted on Sat, February 22, 2014 20:12:36

Det er blevet temmeligt dyrt at sende pakker til Afrika via Post Danmark. Derfor har jeg været i tænkeboks for at finde en billigere løsning og heldigvis fik min mand den ide, at det nok var billigere at sende fra Tyskland. Kort undersøgelse via internettet viste, at det er tæt på halv pris, hvis pakkerne i stedet sendes fra Tyskland. Deutsche Post bruger DHL. Så i fremtiden planlægger jeg pakkeafsendelse i forbindelse med Tysklandsture.
Der var 2 pakker bind på lager fra 2013 og derfor blev det i alt til 29 pakker bind, som blev sendt i to forskellige kasser. Denne gang har jeg nemlig prøvet at lave en personlig gave til skoleinspektøren og hans hustru. En speciel tak for deres indsats. Jeg har syet en quilt til hver af dem og for at mindske risikoen for at de begge går tabt eller forsvinder undervejs, så har jeg lagt en quilt i hver kasse sammen med bindene og nogle træningsdragter, som mine børn er vokset af.

Du kan se min Elephant quilt til skoleinspektøren her og min African Queen til hustruen her.



27 pakker bind er færdige

Girls only Posted on Sat, February 22, 2014 20:05:54

I 2013 blev det til 100 pakker hygiejnebind, der blev syet, sendt og uddelt til trængende teenagepiger. Det er målet, at jeg også får dette antal syet og sendt i 2014.
Jeg har p.t. fået syet 27 pakker hygiejnebind og med de 2 pakker, der var på lager fra sidste år, så er jeg godt på vej mod mit mål om også at nå at sende 100 pakker hygiejnebind i 2014.



« PreviousNext »