DanSponsor

Til min store overraskelse og glæde lå der i weekenden et brev fra Gambia i min postkasse. Brevet var fra min pige Incha Secha, som jeg sponserer gennem Ngayen School fund. Jeg synes ellers, at brevene og skolerapporterne plejer at komme pr. mail, men jeg skal bestemt ikke klage. Jeg elsker simpelthen at sidde med et ‘ægte’ brev i hænderne.

Incha skriver bla. at hun er taknemmelig for min støtte og uden den ville hun nok ikke fortsætte sin skolegang. Så det var lige et ekstra spark til at få gang i et brev, der skal til Gambia.
Jeg har i flere år haft total skriveblokering og ikke fået skrevet et eneste brev til hende. Simpelthen for dårligt og der har også siddet en rigtig dårlig samvittighed, der endda gav overvejelser, om jeg skulle standse sponsoratet, når jeg ikke engang kunne støtte ved at sende et brev. Heldigvis besluttede jeg, at den økonomiske sponsorstøtte trods alt var bedre end slet ingen støtte.
Især de mange problemer med de organisationer, som jeg tidligere har støttet igennem, det har betydet, at jeg har et enormt behov for at distancere mig fra mine sponsorbørn. Det er nemlig så hårdt, når man føler sig tvunget til at standse et sponsorat før tid og derfor har jeg pure nægtet at lade mig engagere følelsesmæssigt. Men det er selvfølgelig forkert overfor Incha og heldigvis er Ngayen School Fund og Ditte Marie også helt anderledes end de andre organisationer, som jeg har sponseret igennem.
Så nu har jeg fået skrevet og udprintet et brev, som jeg så skal se at finde en adressemodtager til. Jeg må også igang med at undersøge, hvad jeg lige kan putte med i kuverten. For det er så længe siden, at jeg har sendt brev, at jeg har glemt alt det, som jeg ellers vidste om breve og gaver.
Links til gode brev-emner : http://nairobikids.blogspot.dk/2014/02/letter-of-month-club.html, hvor der er månedens-brev-klub.

Efter nogen tids overvejelse, så besluttede jeg at vedlægge nogle metal-armbånd, som jeg engang havde købt til et tidligere sponsorbarn. Jeg fik skrevet lidt om vores jul og de danske årstider.

Endelig ser det ud til, at der er ved at blive udarbejdet informationsmateriale om pupertet, som henvender sig til de teenagedrenge. Det er igen www.growandknow.org, der står bag informationen. Deres folder/booklet kan ses her :http://www.growandknow.org/pictures/Tanzania_kuwa_kijana/book.htm
Foreløbig er det en udgave til Tanzania, men forhåbentlig følger flere lande-udgaver senere.

Lige før sommerferien fik jeg sendt endnu en pakke afsted til Afrika. Den ankom i juli, mens jeg var på sommerferie. Det var skønt at komme hjem til fotos af glæde teenagepiger. Det var oprindeligt meningen, at bindene først skulle være delt ud, når der var bind nok til, at alle skolens piger kunne få en pakke. Men planer kan jo nogle gange skride lidt og da skolens personale fandt nogle teenagepiger bag ved skolen, der sloges om nogle stofrester til at bruge i stedet for bind, ja, så blev det besluttet at dele de 90 pakker bind ud, som allerede var ankommet.
Heldigvis var der en af de ældre kvinder, der kunne undervise pigerne i brug og vask af bindene.
Og som tak har jeg også allerede modtaget et rørende brev fra pigerne på skolen.
Jeg har derfor allerede idag pakket en pakke med endnu 25 pakker bind til pigerne. Så skulle alle de store piger på skolen have modtaget en pakke bind. Pigerne mener selv, at de med sådan en pakke bind er dækket rimeligt til 1 helt år. Jeg havde nu gerne set, at hver pige modtog 2 pakker bind, så der var noget at skifte med. Men for nu må jeg være tilfreds med mit projekt.

Idag kom min sidste pakke med materialer fra Funkjogging.dk. Onlinebutikken lukker desværre. Det er bare så typisk, at jeg lige for et par måneder siden fik investeret i en KAM knappresse, som jeg nu får vanskeligt ved at finde knapper til. Jeg skyndte mig derfor at bruge hele det næste ½-års budget på materialer til stofbind – dvs. noget PUL, Bambusfleece og flere tusinde KAM-knapper, så jeg er godt dækket ind på den front i et stykke tid. Jeg er helt på herrens mark med, hvor jeg fremover får købt PUL og den skønne bambusfleece.

Desværre betyder denne investering, at jeg bliver forsinket med afsendelsen af pakkerne med de færdige stofbind, da det er temmelig dyrt at sende med postdanmark til Afrika. Ak, sådan kan det gå. Det betyder så, at jeg får ekstra tid til at finde løsning på problemet med undervisningsmaterialer også. Bøgerne af Marni Sommer viste sig at være 3-4 gange mere kostbare at anskaffe end forfatteren havde givet udtryk for overfor mig. Heldigt, at jeg fik tilladelse af samme forfatter til at printe nogle stykker af materialet på min egen printer. Ting ta’r tid – og koster!

Så blev jeg færdig med de næste 38 pakker hygiejnebind og med de tidligere 2 x 32 pakker, så er jeg nu oppe på 102 pakker i alt. Det var mit mål at sende 130-140 pakker i alt og selvom det har taget noget længere tid end forventet, så er der dog lys forude. Nu mangler jeg at få tilbagemelding på, hvorvidt alle bindene skal sendes samlet – eller om det er bedre at fordele dem i flere mindre forsendelser. Det kommer jo helt an på, hvilke muligheder modtagerne har for at afhente forsendelserne, for alle de pakker bind fylder temmelig meget og en knallert vil blive noget udfordret, mens en lastbil eller en bil bedre kunne klare en samlet forsendelse. Samtidig skal det også overvejes, hvor stor en afgift, som modtagerne skal betale for at få lov til at få pakkerne udleveret. Det beløb afhænger vist lidt af, hvad ‘post-arbejderne’ i det pågældende land lige synes. Hvis de tror, at bindene er beregnet eller egnet til videresalg, så kan pakken sagtens ende med at ‘forsvinde’ eller blive meget dyr at modtage. Det kunne måske imødegåes ved at sende mindre forsendelser, men det betyder omvendt, at der skal bruges mange flere penge til transport, da den samme vej til postboksen så skal køres flere gange.

Sådan ser disse 38 pakker ud

Jeg mangler også stadig at få lavet undervisningsmaterialet færdigt samt at få forespurgt om priser og forsendelse af de små foldere fra Marni Sommer. Jeg håber, at de sygehusbesøg og behandlingstider snart stilner lidt af i antal, så jeg kan bruge mere energi på at få det her projekt videre.

Det har stået helt stille med produktionen af bind i julemåneden. Jeg manglede stof og materialer og jeg skulle også lige have penge til julegaver m.v. Heldigvis er der udsalg her i januar og jeg har stor-shoppet i en billig stofbutik på internettet.

http://msmaskinbroderi.dk/ havde billigt bomuldsflonel og nu venter jeg spændt på at se, hvordan kvaliteten er.

Mit stof er kommet og kvaliteten er helt i top!

Jeg fik også købt en hel rulle stof i stof og stil til 9,95 kr. pr. meter. Stoffet er ikke specielt flot, men 160 cm bredt og en meget dejlig kvalitet. Det skal bruges til poserne, som bindene pakkes i. Stofkvaliteten er super god og det mærkes virkelig, når man skal sy meget.

Måske jeg skulle kigge derud igen for at se, hvad de ellers har. Da jeg var forbi igår blev jeg ikke overvældet af købelyst, men måske fordi jeg også godt er klar over, at der skal økonomiseres resten af måneden, efter købet hos msmaskinbroderi.dk. Penge hænger jo som bekendt ikke på træerne!

Sidst på året 2012 ankom så selve vandtanken.

Det er nødvendigt at mure vandtanken ind for at beskytte den.

Og der blev købt dele til at lede vandet

samt hane m.v. til at aftappe vandet.

Jeg håber, at det hele er færdigt, når skoleåret starter op igen omkring starten af februar.

Så blev jeg endelig færdig med en ny portion bind. Og på mystisk vis er det også denne gang blevet til 32 færdige pakker. Når jeg syer og klipper, så klipper jeg som regel til 10, 20 eller 30 stk. ad gangen. Det sidste, som jeg syer, det er poserne til bindene. Det må jo så passe, så der bliver 32 stk af et stykke stof.

Jeg har også hørt fra Marni Sommer og hun har været så sød at give mig kontaktoplysningerne til forelæggeren, så jeg kan få tryk nogle pjecer til pigerne.

Med hensyn til at grave en brønd, så er det istedet blevet besluttet at bygge en vandtank, som regnvandet skal opbevares i. Det er måden, som det gøres på i det område, hvor jeg støtter en skole. Det er kun muligt at høste regnvand i vandtanken, da skolen har en bygning med metaltag. Jeg har sendt pengene afsted og glæder mig til at se, hvordan byggeriet skrider frem. Du kan læse lidt om en lignende vandtank til at høste regnvand her hos www.thewaterproject.org

Byggeriet er allerede påbegyndt.

Med denne omgang bind, så er jeg ½-vejen. Jeg har nemlig fået oplyst, at der er 128 teenagepiger på skolen. Jeg har dog påtænkt, at lave lidt ekstra pakker, så jeg er sikker at der ikke sider nogle piger tilbage, som ikke har fået nogle bind.